Hvad er kropsterapi - og hvad kan det gøre for dig?
Kropsterapi er en behandlingsform, der har til formål at hjælpe dig som klient med at opnå fysiske og mentale fordele gennem kropsbehandling. Du lærer at blive bevidst om din krop og dens signaler, mens jeg som behandler arbejder med at frigøre spændinger og ubalancer i kroppen.
Kropsterapi kan hjælpe med at lindre stress, angst og depression ved at berolige nervesystemet. Der arbejdes også med akutte eller kroniske smerter og skader med fokus på de områder klienter oplever smerte.
Kropsterapi hjælper også med at øge kropsbevidshed og hjælpe klienter til at få mere tillid til sig selv. Gennem behandlingen kan klienten lære at forstå og respektere deres egen krop og dens signaler, og hvordan klienten kan bruge disse signaler til at få mere balance og velvære i deres liv.
Hvad kan kropsterapi hjælpe med?
Kropsterapi er en effektiv behandlingsform for flere forskellige typer problemer. Vær opmærksom på, at kropsterapi ikke skal erstatte lægelig rådgivning eller behandling, men kan bruges som et supplement til konventionelle behandlinger.
Kropsterapi kan hjælpe med at afdække og løse ubevidste mønstre og spændinger, som kan have en effekt på en række udfordringer, som mange af os oplever i vores dagligdag:
- Hovedpine
- Søvnbesvær
- Nakke og skulder spændinger
- Ryg og Lændesmerter
- Stress
- Angst
- Følelsen af tunghed eller tomhed i kroppen
- Tankemylder og meget, meget mere
I en kropsterapeutisk behandling skaber vi rum til at åbne op og frigøre følelser, gamle traumer og blokeringer, Som kan have være gemt væk i din krop.
Kropsterapi i praksis
Kropsterapi handler ikke kun om at løse problemer, det kan også skabe en dybere følelse af velvære på både det fysiske, mentale og følelsesmæssige plan. Kropsterapien kan hjælpe med at afspænde dit væv , forbedre blodcirkulationen og styrke dit lymfesystem, som er ansvarligt for at fjerne affaldsstoffer fra din krop. Dette kan hjælpe med at lindre smerter og fremskynde helingsprocessen.